Skal du giftes?
Så er du landet det helt rigtige sted! På denne side vil du kunne læse om de forskellige brudebuketter, opbygninger og og teknikker. Bestilling af brudebuket skal ske enten telefonisk, pr mail eller i forretningen da det er vigtigt for os at vi taler samme sprog lige netop med brudebuketter som er en af livets vigtigste buketter! Derfor henviser vi til at i kontakter vores dygtige florister så er de klar til at hjælpe og vejlede så I får netop jeres drømme buket.
Hvilke brudebuketter
findes der?
I bund og grund er det kun fantasien der sætter grænser men her er 3 af dem vi som oftest ser:
- Dråben hvor der er et flot hæng, i front af buketten som giver et eksklusivt udtryk.
- Rokokko buketten, som er bundet helt tæt i ren blomst og har et smukt feminint roligt udtryk.
- Markbuketten, denne er bundet af lette luftige blomster og græsser, dette giver et let fint og indimellem rustikt udtryk.
Tanker om
match med kjolen
Hvor stor skal buketten være?
Ofte afhænger det af hvilken kjole bruden har valgt og hvad hun gerne vil udtrykke!
Størrelsen på buketten har nemlig betydning for hvor meget fokus der er på enten kjole eller buket, derfor er det vigtigt at man får størrelsen til at harmonere så kjolen ikke tager al fokus fra buketten og omvendt. For lettest at rådgive omkring dette er det bedst for os at se kjolen af bruden.
Findes der andet binderi
til et bryllup?
Absolut! Vi kan som sagt lave næsten alt hvis ideen er der. Noget vi ind imellem ser er fine hårkranse! Man kan også lave smykker, hårspænder, dekorere sko, lave blomster butterfly, slips osv. Så har du et ønske om dét ekstra så finder vi også ud af det.
Knaphulsblomsten/revers mm.
Knaphulsblomsten blev i gammel tid lavet af en stilk man plukkede ud af brudens brudebuket for at vise tilhørsforholdet til bruden, idag gør vi det at vi laver knaphulsblomsten med samme blomster så det matcher, men bruden får altså sin buket i fred.
Knaphulsblomsten sidder i venstre side, enten i, udenpå eller ved siden af brystlommen. Grunden til at det er vigtigt at den er i venstre side er fordi at hjertet sidder der og det har en symbolsk betydning.
Knaphulsblomsten er lavet på en lille plastikting med en knappenål på, det gør den nem at sætte fast og kan gøres lige inden ceremonien.
Hvem skal have knaphulsblomst?
Det er meget individuelt hvad man synes, nogen vælger kun gommen. Andre vælger gommen, best man og brudens far, nogen har til alle deltagende mænd osv. Der er ingen regler for hvem og hvor mange, det vigtigste er at gommen har en for at vise tilhørsforholdet til sin brud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem bestiller
brudebuketten?
Traditionen siger at manden bestiller buketten for i gammel tid sendte manden buketten som en gave til konen, idag er det oftere en fælles ting at et fælles budget og mange kvinder vil faktisk rigtig gerne være med til at vælge hvilket vi godt forstår, man har altid en forestilling om hvad man ønsker og kan hurtigt blive skuffet hvis ikke det stemmer overens ens med sin partners forestilling.
Vores bedste råd er hvis man gerne vil følge traditionen med at manden bestiller, så tal lidt sammen derhjemme om farvetema og form så har i afstemt forventningerne og det vil blive nemmere for manden at navigere i.
Hvornår skal
man bestille sin brudebuket?
Det er ofte det store spørgsmål, vi har indimellem par som kommer et halvt år før og nogen der kommer en uge før.
Det vigtigste for os er at hvis der er bestemte ønsker for blomster så kom gerne minimum en mdr før. Kommer man i sidste øjeblik kan man risikere at der allerede er bestilt flere brudebuketter end vi har hænder og så må vi skuffe. Så vi anbefaler altid 1-2 måneder før jeres bryllup så vi er sikre på at vi kan hjælpe jer og at i får det som i ønsker.
Skulle I sidde derude med flere spørgsmål så giv os endelig et kald.
Hvilke blomster
skal vi vælge?
Der er ingen forkerte blomster! Alt må bruges og kun fantasien sætter grænser.
Har du en yndlingsblomst? Er der en tradition? Tænk over hvordan det kan gøres personligt og passe til jer som par!
Det man skal være obs på er, at formerne kan have en afgørende rolle for bukettens form.
Bukettens håndtag
Når det kommer til håndtaget af en brudebuket er der flere måder at gøre det på alt efter hvilken teknik der er brugt.
Laves brudebuketten med stilke kan man lave et “åbent” håndtag, hvor kun der hvor selve brudens hånd er, er bundet i bånd og resten af stilkene er til syne! Det er mere og mere brugt og også super praktisk da man så efterfølgende kan sætte brudebuketten i vand og nyde den efter brylluppet.
Man kan også lukke den helt så det stilkene er gemt væk, dette bruges især til dråbe buketter da de ofte er lavet i en holder eller som en stiftet buket hvilket vil sige at den ingen stilke har men alle blomster er trådet med ståltråd, derfor er den altid lukket.
Det er også forskelligt hvilket bånd man bruger! Man kan bruge den traditionelle som er et fint hvidt silkebånd og så er flere og flere begyndt at falde for det rustikke håndtag som er lavet af helt tæt viklet sejlgarn.
Vi spørger altid efter om kjolen er helt hvis eller knækket hvid når vi bruger silkebånd fordi det kan komme til at se beskidt ud hvis bruden har en hvid kjole og båndet er knækket hvid og omvendt. Hvid kommer i mange nuancer.
Lad os tage en snak om mulighederne
Vi hjælper dig gerne med de overvejelser du skal gøre dig omkring blomsterne til din store dag.
Tøv ikke med at række ud til os og lad os få en god snak om dit bryllup og dine ønsker. Det er ganske uforpligtende, men er der et godt match står vi naturligvis klar til at lave unikke blomster til dit bryllup.